Sjældent, fungerende Spareur med møntindkast fra 1940-50erne

450,00 kr.

Uret er fra omkring 1940erne – start 1950erne. Uret er beregnet til at skulle “fodres” med en 1 krone, 2 gange om ugen for at gå, og samtidigt skulle det trækkes op hver dag. Hvis man ønskede at opspare yderligere, kunne det gøres gennem et indhak på urets bagside.

Spareuret var en sparebøsse kombineret med et ur fra Dansk Spare-Selskab. Under uret står spare nr. 414770 og det originale regelsæt for spareure. I stedet for datidens enkrone, kan man benytte nutidens tokroner. Urværket virker og når du har brugt alle dine tokroner, kan du tømme magasinet for neden og starte forfra.

Mål: 19 cm | B 23 cm | D 7 cm
Stil: Art Deco

På lager: 1 på lager

Dansk Spare-Selskab var akkvisitionsfirma for Det gjensidige Forsikringsselskab “Danmark”. Gennem salg af spareure fremmede man opsparingen og holdt samtidig urenes ejere forsikret.

Uret fungerede på den måde, at det ikke kunne gå, medmindre man hver anden dag puttede en krone i den dertil indrettede sprække. Det skulle tog trækkes op hver dag. En gang om måneden kom sparemanden, åbnede det plomberede ur og kvitterede på familiens sparebevis for den sum, som han tog med til banken. Uret blev dernæst plomberet igen, klar til en ny gang enkroner. 1 kr. var taksten i perioden ca. 1940–50, men da foreningen blev etableret, var taksten kun 10 øre.

Størrelse 19 × 23 × 7 cm
Indkøbskurv
Sjældent, fungerende Spareur med møntindkast fra 1940-50erneSjældent, fungerende Spareur med møntindkast fra 1940-50erne
450,00 kr.

På lager: 1 på lager