Danskproduceret 4-skærms pendel fra 1970’erne, fremstillet af Form-Light – et specialiseret dansk belysningsfirma, der udelukkende arbejdede med den klassiske midcentury moderne multi-skærm lampe. Produktionen var begrænset til få variationer, men udført i en gennemgående høj materialemæssig og teknisk kvalitet.
Lampen giver et blændfrit, behageligt lys og fremstår i god vintage stand med enkelte aldersrelaterede brugsspor. El er gennemgået af værksted og lampen er klar til ophæng.
Original loftbaldakin/roset i metal medfølger – en detalje der sjældent har overlevet og som øger både autenticitet og værdi.















