Opkøb og rydning af dødsbo, indbo og konkursbo
Dødsboer
Når vi skal tømme et dødsbo, går vi altid meget nænsomt til værks.
Det er ofte en følelsesladet situation for de efterladte og det har vi stor respekt for.
Sammen med de efterladte, gennemgår vi boet og aftaler hvilke effekter der skal blive i familien og hvilke vi skal tage med. Hvis de efterladte ikke ønsker at være til stede, men har en liste over indbo de gerne vil beholde, sætter vi det til side og aftaler aflevering til familien.
Indbo
Har du indbo til salg, både store og mindre mængder
Skal du flytte til noget mindre eller bare rydde op, så kigger vi gerne forbi og giver et bud på de effekter du vil skille dig af med.
Vi er fortrinsvis interesseret i dansk designede møbler fra 1960erne til 1970erne. Intakte lamper og lampedele fra starten af 1900tallet og frem til 1980erne. Industrielt design fra slutningen af 1800tallet og frem til 1990erne.
Konkursbo
Vi opkøber og rydder hele konkursbo og tvangsauktioner
Vi samarbejder med kurator eller bobestyrer om rydning af indbo fra en ejendom. Alt efter aftale, rydder vi udelukkende det salgbare indbo eller står for en totalrydning, inklusive sortering og ansvarlig bortskaffelse af ikke salgbart indbo. Slutligt fejer vi, men kan også, efter aftale, arrangere grundig slutrengøring af boet.
Sådan foregår det, når du kontakter os
1. vurdering
Vi kommer på besøg og udregner værdien af salgbart indbo.
Hvis der ønskes en totalrydning udregner vi også udgiften for nedtagning, sortering og ansvarlig bortskaffelse af ikke salgbart indbo.
Vurdering/tilbud er gratis og uforpligtende.
2. aftale
Når vi er blevet enige om opgavens omfang samt pris og dato for samme, indgår vi en skriftlig aftale for opgaven. Aftalen er fast og ændrer sig ikke undervejs, medmindre du ombestemmer dig for hvilke salgbare effekter du gerne vil beholde – det sker og vi er fleksible.
3. rydning
Dagen for rydningen ankommer vi og afmonterer, sorterer, pakker ned og flytter de aftalte effekter.
Ved totalrydninger bortskaffer vi ALT indbo også det der ikke er salgbart. Vi fjerner gardiner, tæpper, lamper m.m. og efterlader rummene helt tomme. Til sidst fejer vi, men kan også, efter aftale, arrangere grundig slutrengøring af boet.
Tre priseksempler på en totalrydning
Eksempel 1.
Vi har vurderet det salgbare indbo til at have en værdi af kr. 10.000, og vi har vurderet omkostninger ved rydning af boet til kr. 5.000.
I dette tilfælde udbetaler vi kr. 5.000 til dig.
Eksempel 2.
Vi har vurderet det salgbare indbo til at have en værdi af kr. 5.000, og vi har vurderet omkostninger ved rydning af boet til kr. 10.000. I dette tilfælde skal du betale kr. 5.000 til os.
Eksempel 3.
Vi har vurderet det salgbare indbo til at have en værdi af kr. 10.000, og vi har vurderet omkostninger ved rydning af boet til kr. 10.000. I dette tilfælde går regnskabet i nul og du skal ikke betale noget til os.
Genbrug
Alt indbo bliver så vidt muligt genbrugt
For alle vores rydninger gælder det, at vi så vidt muligt at forsøger at bringe så mange effekter så muligt videre til genbrug. Nogle effekter vil blive solgt via vores netværk og butik, de resterende salgbare effekter, bliver indleveret til en af de mange hjælpeorganisationer der har genbrugsbutikker i Danmark. De resterende ikke salgbare effekter bliver finsorteret og afleveret på genbrugspladsen.