Klassisk dansk designpendel i kobber, tegnet af Jo Hammerborg for Fog & Mørup. Modellen Roulet har et markant, arkitektonisk formsprog med koncentriske skærme, der styrer lyset nedad og samtidig giver et varmt, behageligt skær i rummet.
Lampen fremstår som et flot og ærligt vintageeksemplar fra 1960’erne. Kobberet har naturlig patina og mindre oxidation flere steder, og der er misfarvning på den hvide maling i inderskærmen. Til gengæld er standen strukturelt rigtig god: ingen buler, ingen bøjninger og metallet står flot og lige.
Lampen har haft én ejer, og proveniensen kendes fra det hus, hvor den er fundet. Den er renset, el er gennemgået, og der er monteret ny sort plastledning på ca. 3 meter. Klar til ophængning og brug.














